send link to app

Visit Ikast-Brande


4.0 ( 6320 ratings )
旅行 ナビゲーション
開発者 Active Window ApS
無料

Velkommen til Ikast-Brande området

Denne gratis app er en virtuel guide til oplevelser i Ikast-Brande området. Her finder du information om seværdigheder, aktiviteter, kunst og kultur, spektakulære kirker, overnatning, spisesteder, hyggelige caféer og meget mere.

Kunst under åben himmel er i særdeleshed karakteristisk for dette midtjyske område, hvor I bl.a. finder de berømte gavlmalerier, forgængelige street art kunstværker og helt særlige skulpturer af professionelle kunstnere. Naturen er ligeledes en del af områdets DNA, og byder på alt fra vidtstrakte hedearealer til tætte granskove og egekrat fx omkransende Det Store Vandskel med Skjern Åens og Gudenåens udspring.

Udforsk de mange cykel- og vandreruter; fx den historiske Hærvej, mountainbikeruter for både nybegyndere og øvede, en række hjertestier og kløverstier smukt anlagt med naturen som nærmeste nabo samt interessante byvandringer i Ikast og Brande.

Er du til lystfiskeri i absolut topklasse, så er fx Skjern Å og Skygge å (ved Karup Å) perfekte steder at smide snøren i vandet. Her finder du bl.a. både flotte laks og ørreder, der har levet i den friske natur hele livet. Vi kan kort fortalt tilbyde nogle af landets mest attraktive vandløb og natursøer, og tilmed et stort antal hyggelige put-and-take søer, hvor hele familien kan få en dejlig og underholdende dag.

Kanosejlads på Skjern Å er en sjov aktivitet for både store og små, og kanoerne kan lejes flere steder ved åen, så det er nemt for jer at tage på tur i det våde element!

Vi glæder os til at byde jer velkommen.